[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mipsel
Kapitel 11 - Bilag


11.1 Yderligere oplysninger


11.1.1 Yderligere oplysninger

Den danske Debianguide er et godt sted at læse mere om at bruge Debian.

Den danske linuxbrugergruppe, Skåne Sjælland Linux User Group, SSLUG, har skrevet en omfattende samling bøger om Linux på dansk. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side i et utal af formater — eller købe en trykt udgave.

Linux Documentation Project er en god, generel kilde til information om Linux. Her kan du finde HOWTO'er og henvisninger til anden, meget værdifuld information om delene i GNU/Linux-systemer


11.2 Anskaffelse af Debian GNU/Linux


11.2.1 Officielle Debian GNU/Linux cd-sæt

Hvis du vil købe et cd-sæt til at installere Debian GNU/Linux-systemer fra cd-rommer, skal du kigge på siden cd-distributører. Her finder du en liste over adresser, hvor Debian GNU/Linux sælges på cd-rommer. Listen er ordnet efter land, så det bør ikke være svært at finde en distributør tæt på dig.


11.2.2 Debian-filspejle

Hvis du bor udenfor USA og vil hente Debian-pakker fra nettet, kan du også benytte en af de mange filspejle, der der er placeret udenfor USA. Listen over lande og filspejle findes på siden om Debians FTP-servernetværk.


11.2.3 Beskrivelse af installationssystemets filer

Dette afsnit indeholder en kommenteret liste over de filer, du finder i disks-mipsel-kataloget. Hvilke filer du skal hente vil afhænge af tilvalg ved opstart af installationssystemet og de valgte installationsmedier.

De fleste filer er disketteaftryk. Det vil sige enkelte filer, der kan skrives direkte til en diskette. Disse aftryk afhænger naturligvis af størrelsen på mål-disketten. For eksempel er den normale datamængde, der kan ligge på en standard 3,5-tomme diskette 1,44MB. Dette er den eneste diskettestørrelse, der understøttes af din arkitektur.. Aftrykkene til 1,44MB disketter findes i kataloget images-1.44.

Hvis du bruger en netsøger på en computer, der er forbundet til netværket, til at læse dette dokument, kan du sikkert hente filerne ved at at angive deres navne i din netsøger. Afhængig af din netsøger, kan du være nødt til at gøre noget bestemt for at hente en fil direkte i det rå, binære format. For eksempel skal du i Netscape holde skiftetasten nede, mens du klikker på URL'en for at hente filen. Filer kan hentes fra de URL'er i dokument, som er indenfor weberverens .../current/-katalog. Ellers kan du hente dem via ftp fra ftp://ftp.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-mipsel/current/. Du kan også bruge det tilsvarende katalog på alle Debian filspejle.


11.2.3.1 Filer til første opstart af systemet

Redningsdisketteaftryk:
.../current/r3k-kn02/images-1.44/rescue.bin
.../current/r3k-kn02/images-1.44/rescue.bin
.../current/r4k-kn04/images-1.44/rescue.bin
.../current/r4k-kn04/images-1.44/rescue.bin
Dette er aftrykkene af redningsdisketten ("Rescue Floppy"). Redningsdisketten bruges til den allerførste opsætning samt i katastrofesituationer, som når dit system af en eller anden grund ikke starter op. Det anbefales derfor, at du skriver aftrykket til en diskette, selvom du ikke bruger disketter til installationen.
Rod-aftryk:
.../current/root.bin
Denne fil indeholder aftryk af et midlertidigt filsystem, der indlæses i hukommelsen, når du starter op fra redningsdisketten. Det bruges til installationer fra cd-rom, harddisk og disketter.
TFTP-opstartsaftryk
.../current/tftpimage-r3k-kn02
.../current/tftpimage-r4k-kn04
Se Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart, Section 4.4 for opstartsaftryk til netværksopstart. De indeholder Linuxkernen og rodfilsystemet fra root.bin.

11.2.3.2 Linuxkernefiler

Dette er Linuxkerne-aftrykket, der skal bruges til harddisk-installationer. Du behøver det ikke, hvis du installeret fra disketter.

.../current/r3k-kn02/linux.bin
.../current/r4k-kn04/linux.bin
Linuxkernefiler.

11.2.3.3 Driver-filer

Disse filer indeholder kernemoduler eller drivere til al slags udstyr, der ikke kræves under den første opstart. Det er en totrins-proces at få fat i de drivere, du ønsker: først skal du finde det driverarkiv, du vil benytte. Derefter skal du udpege de drivere, du ønsker.

Driverarkiv-disketterne benyttes ikke, før efter harddisken er blevet partitioneret og kernen installeret. Hvis en bestemt driver er nødvendig for din underarkitektur, med henblik på den indledende opstart eller for at få adgang til harddisken, skal du vælge en kerne, der indeholder den nødvendige driver og give den de korrekte opstarts-parametre. Se Opstartsparametre, Section 5.1.

Husk, at dit driver-arkiv skal passe sammen med dit første valg af kerne.

Driverdisketteaftryk:
.../current/r3k-kn02/images-1.44/driver-1.bin
.../current/r4k-kn04/images-1.44/driver-1.bin
Dette er driverdisketteaftrykkene.
Driverdiskettearkiv
.../current/r3k-kn02/drivers.tgz
.../current/r4k-kn04/drivers.tgz
Vælg en af disse filer, hvis du ikke er begrænset til disketter.

11.2.3.4 Installationsfiler med Debians basissystem

Disse filer behøves kun for computere uden en fungerende netværksforbindelse, eller hvor netkortet ikke er understøttet. De indeholder de programmer, der kræves for det mest grundlæggende GNU/Linux operativsystem. Normalt kan disse filer hentes automatisk af installationsprogrammet over en fungerende netværksforbindelse.

Basissystemaftryk:
base-file-images entity needed here
Dette er disketteaftrykkene med basissystemet.
Basissystem tar-arkiv
.../base-images-current/basedebs.tar
Du bør vælge denne fil, hvis du ikke er begrænset af disketter.

11.3 Linuxenheder

I Linux har du en del specialfiler i /dev. Disse filer kaldes enhedsfiler. I Unix-verdenen tilgås udstyret på en anderledes måde. Her har du en specialfil, der i virkeligheden kører en driver, som igen tilgår udstyret. Enhedsfilen er en grænseflade til den modsvarende systemkomponent. Filer i /dev opfører sig også anderledes end andre filer. Herunder vises de vigtigste enhedsfiler.

     fd0	Første diskettedrev
     fd1	Andet diskettedrev
     hda	IDE harddisk / cd-rom på den første IDE-port (Master)
     hdb	IDE harddisk / cd-rom på den første IDE-port (Slave)
     hdc	IDE harddisk / cd-rom på den anden IDE-port (Master)
     hdd	IDE harddisk / cd-rom på den anden IDE-port (Slave)
     hda1	Første partition på den første IDE-harddisk.
     hdd15	Femtende partition på den fjerde IDE-harddisk.
     sda	SCSI-harddisken med den laveste SCSI-ID (f.eks. 0)
     sdb	SCSI-harddisken med den næstlaveste SCSI-ID (f.eks. 1)
     sdc	SCSI Harddisken med den andenlaveste SCSI-ID (f.eks. 2)
     sda1	Første partition på den første SCSI-harddisk
     sdd10	Tiende partition på den fjerde SCSI-harddisk
     sr0     SCSI-cd-rommen med den laveste SCSI-ID
     sr1     SCSI-cd-rommen med den næstlaveste SCSI-ID
     ttyS0    Seriel port 0, COM1 under MS-DOS
     ttyS1    Seriel port 1, COM2 under MS-DOS
     psaux    PS/2-museenhed
     gpmdata  Pseudo-enhed. Videresender data fra muse-dæmonen GPM.
     cdrom	Symbolsk lænke til cd-rom-drevet.
     mouse	Symbolsk lænke til musens enhedsfil.
     null	Alt, der sendes til denne enhed forsvinder
     zero	Man kan læse endeløse rækker af nuller fra denne enhed.

11.3.1 Opsætning af din mus

Musen kan bruges både i Linuxkonsollen (med gpm) og X-windowmiljøet. De to måder at bruge den på kan gøres kompatible, hvis gpm-videresenderen bruges til at sende signalet videre til X-serveren på denne måde:

     mouse => /dev/psaux  => gpm => /dev/gpmdata  ->  /dev/mouse  =>  X
              /dev/ttyS0           (videresender)   (symbolsk lænke)
              /dev/ttyS1

Sæt videresender-protokollen til at være rå (i /etc/gpm.conf), og sæt X til den oprindelige muse-protokol i /etc/X11/XF86Config eller /etc/X11/XF86Config-4.

Denne måde at bruge gpm på har fordele, selv under X, når musen fjernes uventet. Ved blot at genstarte gpm med

     bruger@debian:# /etc/init.d/gpm restart

kan du få kontakt med musen igen uden at genstarte X.

Hvis gpm deaktiveres eller ikke er installeret af en eller anden grund, skal du sikre dig, at X er indstillet til at læse direkte fra muse-enheden, f.eks. /dev/psaux. Se detaljerne i 3-Button Mouse mini-Howto i /usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/3-Button-Mouse.gz, man gpm, /usr/share/doc/gpm/FAQ.gz og README.mouse.


11.4 Opgavernes pladskrav

Basisinstallationen af woody krævede på forfatterens computer 117Mb diskplads. Den installerede størrelse for alle standardpakkerne var 123Mb, og der skulle hentes 38Mb, så der krævedes 278Mb diskplads for at installere alle standardpakkerne.

Følgende tabel viser de størrelser, der blev angivet af aptitute (i øvrigt et ganske godt program) for de opgaver, tasksel indeholdt. Dette system indeholdt allerede alle standardpakkerne. Bemærk at visse af pakkern har fælles indhold, så de totale installerede pladskrav for to opgaver kan tilsammen være mindre end ved at summere de to opgavers pladskrav.

     Opgave                         Installeret Nedhentning Pladskrav til
                                       str. (Mb)  str. (Mb) installation (Mb)
     
     desktop environment                 345        118         463
     X window system                      78         36         114
     games                                49         14          63
     Debian Jr.                          340        124         464
     dialup system                        28          8          36
     laptop system                         3          1           4
     scientific applications             110         30         140
     
     C and C++                            32         15          47
     Python                              103         30         133
     Tcl/Tk                               37         11          48
     fortran                              10          4          14
     
     file server                           1          -           1
     mail server                           4          3           7
     usenet news server                    6          2           8
     print server                         48         18          66
     conventional unix server             55         19          74
     web server                            4          1           5
     
     TeX/LaTeX environment               171         64         235
     
     simplified Chinese environment       80         29         109
     traditional Chinese environment     166         68         234
     Cyrillic environment                 29         13          42
     French environment                   60         18          78
     German environment                   31          9          40
     Japanese environment                110         53         163
     Korean environment                  178         72         250
     Polish environment                   58         27          85
     Russian environment                  12          6          18
     Spanish environment                  15          4          19

11.5 Effekten af Verbose og Quiet

Under woody har opstartsparameteren verbose følgende effekter:

Under woody har opstartsparameteren quiet følgende effekter:


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mipsel

version 3.0.23, 16. May 2002
Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo